Tænketanken
Et skridt nærmere – mysteriet om Alzheimers

Et skridt nærmere – mysteriet om Alzheimers

November 25, 2022

Et hold danske hjerneforskere udviklede i år en ny hypotese om, hvad der sker i hjernen på dem, der rammes af Alzheimers. Den nye forklaring udfordrer den opfattelse af årsagen, som hjerneforskere har arbejdet med i over 100 år.

Det kan vende op og ned på den måde, der forskes i både behandlinger og forebyggelse på. Tænketanken taler med professor i neurobiologi, Albert Gjedde, der er en af forfatterne af studiet.

Vært: Julie Meldgaard Harboe

Originalmusik: Sejer Villadsen

Kompleks PTSD – når traumet sætter sig på personligheden

Kompleks PTSD – når traumet sætter sig på personligheden

November 25, 2022

I den danske psykiatri er man ved at indføre begrebet kompleks PTSD. Den type patienter, der udvikler det, har ofte været igennem en længere periode med gentagende traumatiske hændelser – som hvis man lever med en voldelig partner, eller vokser op i et barndomshjem præget af misbrug. Og det gør behandlingen mere kompliceret. Tænketanken taler med Mikkel Arendt, lektor og specialpsykolog ved angstklinikken på Universitetshospitalet i Skejby.

Vært: Julie Meldgaard Harboe

Originalmusik: Sejer Villadsen

Du skal kravle, før du kan huske

Du skal kravle, før du kan huske

November 25, 2022

Der er flere grunde til, at vi ikke kan huske de første år af vores liv. Det hænger sammen med hjernens udvikling og prioriteringen af først at få nogle basale motoriske færdigheder på plads.

Sammen med lektor i udviklingspsykologi, Osman Skjold Kingo, dykker Tænketanken ned i, hvordan børns hjerner udvikler sig, hvad man ved om barndomsamnesi og hvilket præg fantasi og sprogudvikling sætter på hukommelsen.

Vært: Julie Meldgaard Harboe

Originalmusik: Sejer Villadsen

Meditation og øget bevidsthed ændrer hjernen

Meditation og øget bevidsthed ændrer hjernen

November 4, 2022

Forskning peger på, at når vi foretager os noget, er vores opmærksomhed et andet sted cirka halvdelen af tiden. Og denne her mangel på nærvær kan have en negativ effekt på flere ting – blandt andet vores stress-niveau.

Men meditation kan fungere som et godt redskab til at mindske både stress, angst og depression. Det kan også styrke hukommelsen. Og så kan en meditationspraksis faktisk ændre hjernens strukturer en hel del. Det fortæller psykolog og ph.d. i mindfulness, Jacob Piet Jakobsen, i dette afsnit af Tænketanken.

Vært: Julie Meldgaard Harboe

Originalmusik er af Sejer Villadsen.

Sclerose, vikingevæv og kyssesyge

Sclerose, vikingevæv og kyssesyge

November 4, 2022

Sclerose er en sygdom med mange ansigter. Symptomerne er utroligt forskellige fra patient til patient. Det forholder sig sådan, fordi sygdommen angriber nervesystemet, som er det netværk, der forbinder hele kroppen og hjernen.

Der er sket en kæmpe stigning af tilfælde de sidste 50 år – specielt i vestlige lande. Men hvorfor får så mange danskere sclerose? Hvordan hænger det sammen med kyssesyge og en vævstype, som vikingerne formentlig spredte? Det undersøger det her afsnit af Tænketanken med Melinda Magyari, der er neurolog, forskningslektor og overlæge ved Rigshospitalets sclerosecenter.

Vært: Julie Meldgaard Harboe

Indslag: Tine Brinch Hansen

Andre medvirkende: Thomas Stilborg

Originalmusik er af Sejer Villadsen

Vinterbadning og natur er en gylden kombination

Vinterbadning og natur er en gylden kombination

November 4, 2022

Når man sænker sig ned i iskoldt vand, sker der en stressreaktion i kroppen. Ved at øve den rolige vejrtrækningen, der maner kroppen til ro i vandet, kan man træne nervesystemet. Og det kan potentielt mindske stress, fortæller Susanna Søberg, ph.d. i metabolisme, i dette afsnit af Tænketanken. Hvis man ovenikøbet har udsigt til smuk natur, er gevinsten endnu højere.

Vært: Julie Meldgaard Harboe.

Andre medvirkende: Runa Larsen, formand for Ballehage Vinterbadeklub

Originalmusik: Sejer Villadsen

Retorikken om de arbejdsløse bliver mere og mere personlig

Retorikken om de arbejdsløse bliver mere og mere personlig

October 26, 2022

Kan du huske Dovne Robert og Fattig Carina? Jo mere arbejdsløshed er blevet diskuteret i den offentlige debat, jo mere personlig er retorikken blevet. Det fortæller Magnus Paulsen Hansen, der forsker i beskæftigelsespolitik. Frem til valget 1. november dykker Tænketanken ned i de store valgtemaer, og i tredje afsnit møder vært Andrew Davidson  Magnus Paulsen Hansen til en snak om beskæftigelsespolitik og -retorik. 

 

Originalmusik er af Sejer Villadsen. 

Partierne vasker deres politik grøn

Partierne vasker deres politik grøn

October 19, 2022

Hvem er det grønneste parti? Det kan være svært at gennemskue, for siden klimavalget i 2019 har alle partier fået sig en klimapolitik. Men grøn snak er ikke nødvendigvis ensbetydende med en grøn politik. Det fortæller ph.d.-stipendiat Frederik Emil Appel Olsen fra Institut for Kommunikation på Københavns Universitet. Vært Maja Jensen har talt med ham om klimaretorik, greenwashing og greenhushing.

Tilrettelæggelse af Tine Brinch Hansen.

Originalmusik af Sejer Villadsen. 

Integrationspolitik hen over midten

Integrationspolitik hen over midten

October 12, 2022

Man kan fristes til at tro, at danskernes holdning til integrationspolitik har ændret sig markant over de sidste årtier. Det er det indtryk, man får, når man hører om de stramninger, som mange danske politiske partier efterhånden ønsker.

Men hvordan forholder det sig egentlig med danskernes holdning til indvandring? Hvornår blev udlændingedebatten sådan en politisk varm kartoffel? Og hvad betyder det for integrationen, når man indfører ghettopakker og tørklædeforbud?

Det undersøger Tænketanken sammen med lektor i statskundskab, Kristina Bakkær Simonsen. Julie Meldgaard Harboe er vært.

Musik af Sejer Villadsen.

P-piller til mænd

P-piller til mænd

September 30, 2022

Hvis du googler "P-piller til mænd", så dukker der en del artikler op, der proklamerer at nu er den snart på vej. Men hvis man graver lidt dybere og blot ser på artiklernes udgivelsesdato, så finder man ud af at den slags artikel nærmest bliver skrevet hvert halve år. Hvor langt er vi egentlig med den p-pille? Og hvorfor er den her ikke endnu? Vært Andrew Davidson mødes med læge og forsker ved Afdeling for vækst og reproduktion Anders Rehfeld, der netop er ved at udvikle et præparat, der kan fungere som en p-pille til mænd.

Dette afsnit er en del af serien om prævention. Find de andre afsnit i din podcastapp eller på vidogsans.dk

Originalmusik er af Sejer Villadsen. 

Podbean App

Play this podcast on Podbean App